Vin og Vandring, solnedgangstur ved Klintebjergene
Klint Havn, P-pladsen, Nykøbing Sjælland
Solnedgangstur ved Klintebjergene og Sonnerup Skov - 24. august 2026. Turen starter fra Klint Havn kl. 18.00, mødetid 17.55.
Ruten er ca. 9 km og går gennem Klintebjerg, langs Kattegatkysten og ind i Sonnerup Skov. Underlaget veksler mellem grusstier, sand/sten og jordstier. De stejle bakker ved Klintebjerg er op til 35 meter høje og giver udsigt over Kattegat og stenstrande. På toppen holder vi en pause med et glas vin og ser solen gå ned over Kattegat og Gniben. Tempoet er ca. 5 km/t med små pauser undervejs, og turen varer knap 3 timer.
Tag drikkevand og en snack med, og husk tøj til vejret. Der er toiletter ved Klint Havn.
Billetter købes via Billetto. Prisen er 125 kr. inkl. moms. Ved afbud refunderes beløbet ikke; aflyses turen refunderes 100 kr. (Billettos administrationsgebyr refunderes ikke). Tilmeldingen er først gældende, når betaling er gennemført.











