LOPPELINDA på RÅDHUSPLADSEN
Rådhuspladsen, København · 275 kr.
LoppeLinda afholder loppemarked på selve Rådhuspladsen foran Rådhuset tre gange i 2026: lørdag d. 25. april, søndag d. 31. maj og lørdag d. 30. august. Salget af standpladser for hele sæsonen åbner fredag d. 27. februar kl. 10.00 - det er først-til-mølle.
En standplads er ca. 3x3 meter (kan variere afhængig af placering) og koster 275 kr. + gebyr. Der er et begrænset antal pladser. Opsætning er fra kl. 8.30, og markedet slutter kl. 15.00 - herefter er der tid til at rydde standen frem til kl. 16.00. Du vælger selv din plads ved ankomst ud fra afmærkningerne på jorden. Alle medbringer eget bord, tøjstativer og lignende. Billet behøver ikke printes - en digital kopi på mobilen er fint.
Markedet er for private sælgere, der sælger brugte genstande hjemmefra. Det er også tilladt at sælge hjemmelavet kunst, egne værker og håndværk. Partivarer og kræmmervarer er ikke tilladt. Op til 3 personer må dele én bod.
Det er forbudt at køre bil ind på Rådhuspladsen - medbring en sækkevogn. Parkeringsregler for Københavns Kommune gælder ved aflæsning, og der skal betales parkeringsafgift efter gældende regler. Billetten refunderes ikke - markedet afholdes uanset vejr ("rain or shine"), men du er velkommen til at overdrage din billet til en anden. LoppeLinda påtager sig intet ansvar for skader på eller bortkomst af ejendele før, under eller efter markedet.
Husk at holde dig opdateret dagen før eller på selve dagen, da der kan forekomme ændringer i løbet af sæsonen. Al kommunikation foregår via info@loppelinda.com.
Følg LoppeLinda: https://www.loppelinda.dk/ | https://www.facebook.com/loppelinda.dk/ | https://billetto.dk/users/loppelinda | Instagram: loppelinda_











