Rebekka - Gadens Stemmer

Jeg er tidligere anbragt og har levet store dele af mit liv på institutioner, med rodløshed og ensomhed som tro følgesvende. Min mor var psykisk syg, og som barn føltes det som om jeg skulle bøde for hendes sygdom - frem for at få den omsorg og kærlighed, hun ikke evnede at give.

På denne tur fortæller jeg om, hvordan det er at være et barn af systemet: at blive flyttet fra børnehjem til børnehjem uden nogensinde rigtig at høre til. Med systemet som primær omsorgsperson fulgte der ikke mange positive forventninger eller kærlige puf. Det har altid været en drøm at få en uddannelse, men stemplet "anbragt" bringer begrænsede forestillinger om, hvad man kan - og jeg fik aldrig muligheden. Tillid til systemet og til andre mennesker kom heller ikke let, fordi jeg tidligt lærte, at stabilitet og gode relationer ikke hørte til min virkelighed.

Når virkeligheden svigter, kan man finde glæde andre steder. For mig har det været bøger og musik - når jeg lader fingrene glide over guitarens strenge, er jeg hjemme i mig selv. At være tidligere anbragt er en livsomstændighed, jeg har lært at danse med, og der findes mange tilbud og foreninger, som har hjulpet mig i den dans. Med tiden har jeg sået små rødder i de fællesskaber.