Smag på sæsonen: Svampe | Aalborg
Salling ROOFTOP, Caféen, Aalborg · 298 kr.
Salling ROOFTOP sætter svampe i centrum for en aften under åben himmel. Gæsterne bydes velkommen kl. 17.30 med et glas bobler, inden tre serveringer med udsigt over Aalborg tager sin begyndelse.
Menuen er bygget op omkring efterårets svampe i forskellige former og tilberedninger:
1. Servering: Svampetoast med ribs og spinat vendt i grøn olie. Vaffel med symfoni af svampe og friterede østershatte.
2. Servering: Små tortillas med chiliristede svampe, koriander, syltede rødløg og estragoncreme samt grillede portobellosvampe, frisk ost, brændte løg og syltede rødløg. Arancini med svampe, trøffelmayonnaise og ristede rodfrugtchips.
3. Servering: Pavlova i glas med årstidens bær og hvid chokolade.
Bemærk at antallet af pladser er begrænset, og at baren lukker kl. 19.30.











