Albert Rosen // Zanders
afholdt · 16. september 2026
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
Med sit soloprojekt arbejder Albert Rosen i krydsfeltet mellem swingende UK Garage-rytmer, poppede vokaler og et tekstunivers præget af nostalgi og indre dialog. Han skriver og producerer selv sine sange, og i efteråret 2025 udgav han debut-EP'en "det er dig", der fik airplay på P3 og blev kåret som Ugens Unikum af Uniradioen.
Live fremfører han sangene med vokal, drum-pads og synth kombineret med et specialdesignet lysshow. Koncerten på Zanders i Aarhus byder altså på et fuldt scenesæt - ikke blot et DJ-set.











