Martial Canterel
H15 scene, København · 175 kr.
KALEIDOSCOPE præsenterer Martial Canterel - alias for den Brooklyn-baserede musiker Sean McBride, der også er kendt fra synth-duoen Xeno & Oaklander.
Siden begyndelsen af 00'erne har McBride bygget et elektronisk univers, hvor avantgarde, minimal synth, industrial og tidlig new wave mødes i mørke, hypnotiske og dansbare kompositioner. Med inspiration fra europæisk minimal electronics og industrielle pionerer som Throbbing Gristle og SPK kombinerer han rå maskinel energi med melodisk finesse. Alt fremføres udelukkende på analoge synthesizere, sequencere og trommemaskiner.
Udgivelser på labels som Dais Records, Medical Records, Onderstroom og Wierd Records har gjort Martial Canterel til et markant navn på den internationale undergroundscene med en dedikeret fanskare i både Europa og Nordamerika.
Support: TBA











