An Exelent Evening
Råhuset er vært for en metalaften den 18. september, arrangeret i samarbejde med Exelerate, Lextraneus og Symbolizer. Dørene åbner kl. 19.30, og koncerterne begynder kl. 20.00. Billetter koster 100 kr. i forsalg (+ gebyr) og 120 kr. ved døren.
EXELERATE er et københavnsk power thrash metal-band, der blander thrash-genrens hurtige, aggressive kant med power metals mere melodiske og storladne udtryk. Bandet byder på intense guitarsoloer, heltevokal, sprøde baslinjer og galoperende trommerytmer - og der er plads til både moshpit og fællessang.
LEXTRANEUS kommer ligeledes fra København og arbejder på at bygge bro mellem kendte og ukendte hjørner af hardrock og metal. Bandet har et studiealbum bag sig og er i gang med en ny udgivelse produceret af Nicklas Sonne.
SYMBOLIZER er et thrash metal-band fra København, dannet i 2001. De har spillet på en lang række danske spillesteder - bl.a. Lille Vega, The Rock, Lygten Station, Rust og Forbrændingen - og har en solid diskografi: et bidrag til et samlealbum (2002), en promo-cd (2005) og debutalbummet Thanatos Unleashed via det tyske Hellion Records (2010). I 2024 udkom to nye numre på SoundCloud - Your Naked Face og Revolution Express - og i 2026 udgav bandet musikvideoen til Set Your Destiny.











