SpeedDating i Esbjerg 55+ år
Posthuset – Café, Restaurant & Bar, Esbjerg · 175 kr.
SpeedDating er et live datingkoncept, hvor deltagerne roterer løbende, så du når mange dates på kort tid. En vært tager imod dig, giver dig dit velkomstmateriale og viser dig hen til minglingen med de øvrige deltagere af dit køn, mens I venter på at gå i gang. Inden første runde er der et kort oplæg om det praktiske.
Du møder mellem 6 og 12 singler fra det modsatte køn. Hver date varer 7-10 minutter, og der køres op til 12 runder med to pauser undervejs. Har ikke alle nået at møde hinanden inden da, tilføjes en ekstra runde, hvor deltagerne selv tager initiativ. Undervejs udfylder du et match-ark, og 1-2 dage efter eventet modtager du en mail med dine matches - dvs. de dates, der også har sat kryds ved dig. Har du et match, får du personens fornavn og telefonnummer i mailen.
Eventet foregår på 1. sal på Posthuset. Dørene åbner en halv time før start, og egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes - drikkevarer købes på stedet.
Praktisk information:
- Eventet er kun for singler fra 55 år og opefter. Du skal være i aldersgruppen for at deltage; arrangøren forbeholder sig retten til at bede om ID og afvise deltagelse uden refusion, hvis du ikke er det.
- Ved videresalg eller overdragelse af billetten skal modtageren være af samme køn og aldersgruppe som den oprindelige køber.
- Ved aflysning refunderes billetten inkl. gebyr.
- Ved forsinkelse eller afbud: kontakt info@singlenordic.dk.
- Er eventet udsolgt, kan du skrive dig på venteliste - du får besked pr. mail, hvis der frigives flere billetter.
- Tilmeld dig EventListen på SingleNordic.dk for at få besked om nye singleevents i dit område.











