ActivityDating i København 30-50 år
ActivityDating er et live datingkoncept for singler, hvor deltagerne skifter pladser og laver aktiviteter sammen. Denne gang er aktiviteten spil - alt fra klodsmajor til UNO, udvalgt så det kan nås inden for en gruppedate.
En vært tager imod dig ved ankomst og giver dig dit velkomstmateriale. Inden start er der et kort oplæg om det praktiske. Hver gruppedate varer 25 minutter, og der er 10 minutters pause mellem runderne, hvor pladserne rokeres. Pladserne fordeles via skilte med spilnavne - bagsiden angiver bordnummeret til næste runde.
Undervejs udfylder du et match-ark, hvor du kan markere "date-match" eller "venne-match" for de singler, du har mødt. Det er muligt at matche med alle deltagere, uanset køn. 1-2 dage efter eventet modtager du en mail med dine matches - et match kræver, at begge parter har sat kryds ved hinanden. Mailen oplyser dato-nummer, fornavn og telefonnummer samt matchtype.
Praktisk information:
- Eventet er kun for singler på 30-50 år - aldersgruppen er et krav for deltagelse.
- Dørene åbner en halv time før start.
- Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes; drikkevarer kan købes på stedet.
- Ved forsinkelse eller afbud: kontakt info@singlenordic.dk.
- Videregives billetten, skal modtageren være af samme køn og aldersgruppe som den oprindelige køber.
- Ved aflysning refunderes billetten inkl. gebyr.
- Er eventet udsolgt, kan du skrive dig på venteliste på SingleNordic.dk og få besked, hvis der frigives flere billetter. Tilmeld dig også EventListen på SingleNordic.dk for at høre om kommende singleevents i dit område.











