Hvad er

Stå stærkere med dit personlige brand

ons, 23. september 2026 · 16:30 — 19:30
Flere datoer: 21. oktober

Akademikerhuset, Frederiksberg · 0–50 kr.

Stå stærkere med dit personlige brand — Akademikerhuset, Frederiksberg

Workshoppen henvender sig til dig, der vil stå skarpere i dit personlige brand - uanset om du er studerende, ansat, selvstændig eller jobsøgende. Det kræver kun, at du møder op som dig selv og er villig til at kigge indad.

Del 1: Personlig branding tager udgangspunkt i dit 'hvorfor' - din kerne og dit formål - og arbejder sig ud til de steder, hvor dit brand møder omverdenen: tone of voice, LinkedIn, hjemmeside og portfolio. Du får konkrete værktøjer, refleksionsøvelser og feedback fra de andre deltagere.

Del 2: Portfolio review er en fælles, konstruktiv gennemgang af 3-5 udvalgte deltageres portfolier og personlige brands. Underviser Camilla Konradsen ser på flow og fortælling i et helikopterperspektiv og giver råd om do's and don'ts - på en måde, så alle deltagere kan bruge det til noget.

Camilla Konradsen er freelance brand designer og arbejder til daglig med branding for danske og internationale virksomheder. Hun har erfaring som både Head of Brand & Design og selvstændig, har hyret og fyret, læst hundredevis af ansøgninger og ledet store og mindre teams. Workshoppen er relevant uanset om du er i job, nyuddannet eller selvstændig.