Hvad er

Koncert m. sopranen Stéphanie Müther og pianisten Ulrich Stærk

tor, 24. september 2026 · 19:30 — 21:00

Fredens Kirke, Odense, Odense · 80 kr.

Koncert m. sopranen Stéphanie Müther og pianisten Ulrich Stærk — Fredens Kirke, Odense, Odense

Sopranen Stéphanie Müther og pianisten Ulrich Stærk giver koncert med et rent Wagner-program i Fredens Kirke, Odense.

Program
- Wagner: Wesendonk Lieder
- Wagner: Ankunft bei den schwarzen Schwänen (klaver solo)
- Wagner: Starke Scheite (Brünnhilde, Götterdämmerung)
- kort pause
- Wagner: Ouverture til Tristan og Isolde
- Wagner: Isoldes Liebestod

Stéphanie Müther er dramatisk sopran og har for nylig sunget sin første Ringen af Richard Wagner - alle fire operaer - med rollen som Brünnhilde på Theater Chemnitz i Tyskland. Samme rolle sang hun i Biwako Koncertsal i Kyoto, Japan, og hun skal synge den igen på Dortmund Theater, hvor hun tidligere debuterede som Turandot i Puccinis opera. Müther startede som mezzo med roller som Herodias, Fioretta i I Medici og Sesto, inden hun udviklede sig til det dramatiske sopranfag - bl.a. som Lady Macbeth på Theater Erfurt i 2016. Hun har modtaget Colette Mosetti Grant (2001) og Bayreuth Stipendium (2013) og har arbejdet med instruktører som Katharina Thalbach, Michael Hampe og Vera Nemirova samt dirigenter som Claudio Abbado, Mariss Jansons, Charles Dutoit og Joana Mallwitz. Hun er uddannet fra Conservatoire Geneva under professor Jeanne Roth og var tilknyttet Schweiz' Opera Studio 2005-7. Kommende roller tæller Tosca, Ortrud og Färberin (Die Frau ohne Schatten). Hun er desuden særligt dedikeret til spansk sanglitteratur, som hun blev introduceret til af professor Teresa Berganza.

Ulrich Stærk giver omkring 120 koncerter om året i Europa, Asien og USA og er en af de få danskere, der har optrådt i Carnegie Hall. Han har spillet som solist med stort set alle danske symfoniorkestre samt Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester og er modtager af bl.a. Musikanmelderringens Kunstnerpris og titlen Årets Kunstner i både Furesø og Aabenraa Kommuner. Han har desuden modtaget adskillige nomineringer, herunder til årets P2 Pris og tre Grammynomineringer. Stærk har optrådt talrige gange for Kongehuset - ved statsbesøg, private og offentlige koncerter samt events som på Fredensborg Slot - og blev i 2017 optaget i Den Blå Bog. I 2014 udgav han cd'en "Concert for a Prince" til Prins Henriks 80-årsfødselsdag, og i 2019 fulgte "Royal Piano Nights" til Prins Joachims 50-årsdag, en samling nocturner af bl.a. Brahms, Schumann og Debussy, der siden har været blandt de mest afspillede udgivelser på DR's P2. Ulrich Stærk er tillige adjungeret professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Line-up