Højskoleeftermiddag - Selvstændig konsulent, globetrotter og forfatter Emilie Wammen
Festsalen i sognegården, Viborg · 50 kr.
Solorejser: Moderne form for pilgrimsfærd
Emilie Wammen - selvstændig konsulent, globetrotter og forfatter - holder foredrag om solorejser som en moderne form for pilgrimsfærd. Med erfaringer fra over 70 lande trækker hun på både personlige fortællinger og faglig viden om, hvad der driver mennesker ud i verden på egen hånd - og hvorfor det sjældent starter med mod, men snarere med nysgerrighed, nødvendighed eller et ønske om forandring.
Foredraget går tæt på menneskelige møder, hverdagsmod og gæstfrihed, og på de små øjeblikke der giver rejsen mening. Emilie belyser, hvordan solorejser kan være en vej til at genfinde ro, styrke og retning - og hvorfor man sjældent er helt alene, selv når man rejser alene.
Dørene åbner kl. 14.00.











