FREDAG: Koncert med DR Big Band
Kulturhuset Textilen, Herning · 0 kr.
DR Big Band spiller på Textilen den 2. oktober med den japanske chefdirigent Miho Hazama i spidsen - en koncert afholdt i anledning af Swinging Europes 30-års jubilæum. Hazama og DR Big Band har tilsammen markeret sig stærkt på den internationale jazzscene, og samarbejdet mellem de to er omdrejningspunktet for aftenen.
På programmet er musik fra bandets kommende album på Edition Records - et album med kompositioner skrevet af Hazama specielt til DR Big Band - samt nedslag i bandets arkiv og højdepunkter fra dets nyligt fejrede 60-års jubilæum.
Swinging Europe stiller gratis en koncertbillet til rådighed (værdi 300 kr.) - klik herunder for at hente den. Der er 500 pladser i alt. Fremmødte er desuden med i lodtrækningen om ti gavekort til koncerter i Herning.











