Sylvester Larsen på 28 Live i Roskilde
Sylvester Larsen debuterede i 2002 med albummet "Mandagsramasjang" - en dansksproget blanding af pop og klassisk rock, der fik flere sange i rotation på de landsdækkende radiokanaler, herunder "Bekymre sig en anden gang" med gæsteoptræden af Nanna Lüders. Opfølgeren "Små synder" bragte ham et solidt hit med "Den evige stad", og et tredje dansksprogede album, "Skal du være fræk", fulgte siden.
Med "Shadows" (2011) skiftede Sylvester retning markant. Albummet bevæger sig fra filmmusik over synthrock til jazz og præsenterede ham som en eksperimenterende artist - "Silver dollar" fra samme plade blev hans største hit til dato. Samme år flyttede han et år til Berlin, hvor han skrev musikken til "The end of dancing" (2012) og optrådte solo på byens spillesteder.
Billetter koster 120 kr. + gebyr i forsalg og 150 kr. ved døren. Koncerter hos 28 Live er som udgangspunkt stående. Spørgsmål kan rettes til bar28live@gmail.com.











