Rikke - Gadens Stemmer
C.W. Obels Plads 20, Aalborg · 209 kr.
Mit navn er Rikke, og jeg er født i 1976. Jeg voksede op i en dysfunktionel familie uden grænser og uden opmærksomhed - og da jeg som 15-årig mødte en mand ti år ældre end mig, der tilbød sin "kærlighed", var det svært at sige nej. Den kærlighed indebar ufrivillige tæsk, et liv på gaden og begyndelsen på et heroinmisbrug.
Som 16-årig brød jeg forholdet og levede alene på gaden, hvor jeg blandt andet prostituerede mig for at overleve. Et år senere var tilværelsen så kaotisk, at jeg ikke så anden udvej end at tage livet af mig. Jeg tog en overdosis sammen med min bedste veninde, Trine - og vågnede 36 timer senere op ved siden af hendes døde krop.
De næste knap ti år kredsede om et hæsblæsende heroinmisbrug, fængsel, et turbulent forhold med involverede børn og en sej kamp mod de indre dæmoner.











