Luca Stereo @ Operaen, Christiania
Forsamlingshuset Operaen Christiana, København · 165 kr.
Luca Stereo spiller på Operaen på Christiania den 6. november 2026. Hans musik trækker på kontrasterne mellem en opvækst i provinsen og livet i København - det hører man bl.a. på seneste single "Halbal i København" feat. JOSVA, en hyldest til provinsens festkultur midt i hovedstadens natteliv.
Luca Stereo samlede publikum foran Parkscenen på årets SPOT Festival, og til efteråret tager han næste skridt med denne Københavnerkoncert. Resten af 2026 byder på flere udgivelser.
Om koncerten siger Luca Stereo selv: "Jeg har drømt om at spille min egen koncert i København lige siden jeg flyttede hertil. Operaen føles som det perfekte sted at samle alt det, Luca Stereo er bygget på - fællesskab, energi og sange, som folk kan spejle sig i. Jeg glæder mig helt vildt til at skabe en aften, som publikum forhåbentlig kommer til at huske længe efter den er slut."











