UnScene Showcase med Lukas Eagleroad og SISI & GUTJES
Foreningen UnScene Artist præsenterer et showcase på Scene 7 med to acts: Lukas Eagleroad og SISI & GUTJES.
Lukas Eagleroad er en Danish-Native American, Lakota-indianer, der væver sin personlige fortælling ind i musik, ord og poesi. Hans udtryk spænder over pop/rock, singer-songwriter og ambient, og til sine livekoncerter bygger han sangene op lag for lag via live looping og lydteksturer. Han er i gang med at udgive singler frem mod en EP i 2026. Mere info: https://linktr.ee/lukaseaglero...
SISI & GUTJES spiller ny musik - bl.a. "KOM NÆRMERE" - og deler ærlige fortællinger og et kig bag sangskrivningen. SISI har rødder i Blokken og på Lolland og skriver hudløst ærlige sange fra hverdagen. GUTJES er rapper, skuespiller og storyteller fra Herlev med skarpe tekster og bred spændvidde. Lyt her: https://open.spotify.com/album...
UnScene arbejder for at styrke vækstlaget i dansk musik ved at skabe møder mellem upcoming artister og publikum i professionelle rammer på Scene 7.
Line-up
-
Lukas Eagleroad
-
SISI & GUTJES











