Hvad er

Foredrag på Lejre Museum: Lejre uden for palisaden – nye resultater fra fortidens skjulte landskab

tor, 12. november 2026 · 19:00 — 21:00

Lejre Museum | Kongerigets Vugge, Gammel Lejre · 90 kr.

Foredrag på Lejre Museum: Lejre uden for palisaden – nye resultater fra fortidens skjulte landskab — Lejre Museum | Kongerigets Vugge, Gammel Lejre

Hvad gemmer sig i jorden omkring de berømte kongehaller i Lejre? Det spørgsmål har Nationalmuseet, Norsk institutt for kulturminneforskning og ROMU det seneste år forsøgt at besvare gennem projektet Kongesædet Lejre - uden for palisaden. Målet er at kortlægge landskabet uden for den store palisade, der omgav Lejres haller, og dermed få ny viden om et af Danmarks vigtigste magtcentre i yngre jernalder og vikingetid.

Undersøgelserne er foretaget med georadar og magnetometer - to geofysiske metoder, der kan afsløre skjulte strukturer, grøfter og stolpehuller under jordoverfladen uden at sætte en spade i jorden. Aftenens foredragsholder er arkæolog og forsker Arne Abel Stamnes, der er tilknyttet projektet og har mange års erfaring med arkæologiske geofysiske undersøgelser. Han præsenterer resultater fra flere danske lokaliteter og vil muligvis også løfte sløret for de nyeste fund fra de igangværende undersøgelser i Lejre.

Foredraget finder sted 12. november 2026 kl. 19.00-21.00 på Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre. Dørene åbner tidligst kl. 18:30. Billetten koster 90 kr. (+ billetgebyr). Medlemmer af Lejre Museumsforening har gratis adgang, men skal tilmelde sig.