TEGNING & AKVAREL TRIN 2 – HVERDAGE (MANDAG+TIRSDAG) KØBENHAVN
Høj kælder på hjørnet af Læssøesgade, København · 2995 kr.
Dette kursus er for dig, der allerede har gennemført Tegning & Akvarel Trin 1. Vi bygger videre på det, du har lært, og introducerer nye materialer som farveblyanter og posca-penne. På programmet står lag-på-lag-teknikker, forskellige konturer, farveblanding fra referencer, begrænset palette - og vi arbejder med motiver som fisk og mushrooms.
Kurset foregår fra 9:00 til 15:30 (vi pakker sammen kl. 15:15, da lokalet skal bruges til andet formål om aftenen - det er vigtigt at vi er ude til tiden og har alle vores ting med). Kaffe, te og vand laver vi i fællesskab løbende. Frokost er ikke inkluderet, så medbring en sandwich eller salat.
Du skal selv medbringe materialer. Tjek også listen og links under Materialer i menuen. Du skal bruge: en A5 eller A4 skitsebog (f.eks. Royal Talens, Moleskine eller Seawhite), en A4 blok med akvarelpapir, en lille palette med 6-12 "half pans" akvarelfarver, en sort vandfast pen (f.eks. Uni-ball Eye fine pen eller Uni Pin fine Line 0.7), en akvarel-pensel i str. 10 eller 12, en køkkenrulle, farveblyanter i mørke, mellemtone og lyse nuancer samt en Acrylic Marker (f.eks. Posca PC-1M Bullet shaped 0,7 mm).
Tilmeldingen er bindende. Aflysning eller datoændring skal ske senest 30 dage inden kursusstart og koster et gebyr på 25% af den fulde kurspris.











