Skole: De Mytiske (Klassesæt 1)
Svendborg Bibliotek, Svendborg · Gratis
Fredag den 5. februar kl. 10.30-12.00 kommer den finske forfatter og illustrator Miila Westin til lokalet Stillehavet på Svendborg Bibliotek. Hun taler om tegneserien De mytiske - om processen bag den og hvad der har inspireret hende - og afslutter besøget med tegneøvelser, hvor alle elever får tegneplader og papir udleveret. Arrangementet foregår på engelsk med løbende oversættelse.
Tilbuddet er forbeholdt 4.-5. klasse på folkeskoler samt fri- og privatskoler i Svendborg Kommune, og der er plads til maks. 28 elever pr. klasse.
Når klassen tilmelder sig, forpligter den sig til at læse tegneseriens første bind på dansk inden besøget. Tilmeldingen dækker både selve workshopdagen og en fastsat låneperiode på 4 uger med et klassesæt - perioden kan ikke justeres. Biblioteket sørger for levering og afhentning af sættene, men skolen hæfter for eventuelle manglende eksemplarer. Inden arrangementet skal klassen desuden have forberedt mindst to spørgsmål til Miila Westin.
OBS: En klasse kan kun tilmeldes ét af de to tilbud - enten dette skoletilbud (De Mytiske, Klassesæt 1) eller Mød De Mytiske - ikke begge.











