Skole: Mød De Mytiske (Klassesæt 1)
Svendborg Bibliotek, Svendborg · Gratis
Klassen tager på tegneserietour med afsæt i De mytiske - Den uendelige vinter og seriens mytologiske naturvæsner. Undervejs ser vi på andre tegneserier med samme tematik og slutter af med en tegneøvelse, hvor eleverne skaber deres eget mytologiske væsen. Der kan også blive et smut forbi børnebiblioteket, hvor forfatter og illustrator Miila Westin vil være i gang med at udsmykke væggen.
Ved tilmelding forpligter klassen sig til at læse seriens første bind på dansk inden besøget. På selve besøgsdagen gives en intro, så alle kan følge med. Tilmeldingen omfatter både en besøgstid på Svendborg Bibliotek og en låneperiode på 4 uger med et klassesæt - låneperioden kan ikke ændres. Sættene leveres og afhentes hos jer; skolen hæfter for manglende eksemplarer.
Bemærk, at en klasse kun kan tilmeldes enten skoletilbuddet De Mytiske eller Mød De Mytiske - ikke begge. Tilbuddet er for 4.-5. klasse, maks. 28 elever, og er forbeholdt folkeskoler, fri- og privatskoler i Svendborg Kommune.











