Kaare Johannessen: Historie og historier, - fakta og fiktion
Biblioteksinfo Snertinge, Snertinge · 75–100 kr.
I foredraget undersøger Kaare Johannessen forholdet mellem historiske fakta og fiktionens fremstilling af kendte historiske personer - og hvordan romaner, film og tv-serier præger vores billede af både Danmarks- og verdenshistorien. På programmet står Christian II, Svend Poulsen Gønge, Den Røde Baron og gangsterparret Bonnie & Clyde, der alle har det til fælles, at de også har fundet vej til fiktionen. Aftenen er tilrettelagt som både tanke- og lattervækkende.
Kaare Johannessen er cand.mag. i historie og middelalderarkæologi fra Odense og Aarhus Universiteter, har over 20 års erfaring fra museums- og formidlingsverdenen og har bl.a. arbejdet som inspektør på Middelaldercentret i Nykøbing Falster. Siden 2014 har han praktiseret som selvstændig historiker.
Entré: 75 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben, 100 kr. normalpris - inkl. kaffe, te og kage. Gratis medlemskab af Biblioteksklubben kan tegnes på www.kalundborgbib.dk/klub. Arrangementet er et samarbejde mellem Snertinge biblioteksgruppe og Kalundborg biblioteker.











