Hvad er

Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle – naturens poesi på vinger

tir, 8. september 2026 · 19:00 — 21:00

Høng Bibliotek, Høng · 100–120 kr.

Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle – naturens poesi på vinger — Høng Bibliotek, Høng

Michael Stoltze er ph.d. i Danmarks dagsommerfugle og har fulgt dem siden barndommen på Nordbornholm. Han stod i spidsen for en landsdækkende kortlægning af sommerfuglenes udbredelse og har skrevet adskillige bøger om emnet - senest hovedværket Danske dagsommerfugle - naturens poesi på vinger, der modtog Weekendavisens Litteraturpris i 2025 og betragtes som den mest dækkende guide til emnet.

Foredraget veksler mellem smukke fotografier og fortællinger om sommerfuglenes biologi, naturlige rolle og plads i kulturhistorien. Stoltze arbejder stadig aktivt i felten og rådgiver om, hvordan haver og landskaber kan indrettes mere sommerfugle- og insektvenligt.

Billetter koster 120 kr. (normalpris) eller 100 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben eller Haveselskabet. Mere om Biblioteksklubben på www.kalundborgbib.dk/klub og om Haveselskabet på https://haveselskabet.dk/. Drikkevarer sælges af Rosenvængets selskabslokale i Høng Hallen. Arrangementet foregår i Kultursalen og er et samarbejde mellem Kalundborg Biblioteker og Haveselskabets lokalafdeling i Kalundborg.

Plante- og frøbyttemarked - lørdag d. 19.9, kl. 11-13 på Kalundborg Museum

I tilknytning til foredraget holder Haveselskabet et plante- og frøbyttemarked på Kalundborg Museum. Selvsåede planter, aflæggere, stiklinger, frø og knolde kan gives, byttes eller sælges - sommerfugle- og insektvenlige sorter er særligt velkomne. Kom gerne en halv time før med eget bord til planterne; Haveselskabet Kalundborgs bestyrelse er til stede og vejleder. Adgangen er gratis.