Flagermusdetektortur i Sparkær - International Bat Night
afholdt · 29. august 2026
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
Turen starter ved byens nye regnvandsbassin op ad mosen og går derefter gennem byen til "Æ Kanal", inden den slutter på kirkegården og i skoven. Der er gode muligheder for at høre flere flagermusarter - måske også den yderst sjældne damflagermus.
I slutningen af august er flagermusene særligt aktive: ungerne er flyveklare, og både voksne og unger sværmer hver aften og nat for at søge føde og lægge sig op til vinteren. Med detektor "fanger" vi flagermusene og hører om deres liv.
Varighed ca. 1½ time. Tilmeld dig med telefonnummer i mailen, så du kan kontaktes ved eventuel aflysning.











