Svampejagt i Slagslunde Skov søndag den 4. okt. kl. 13.00 - ca. 16.00
søn, 4. oktober 2026 · 13:00 — 16:00
Turen er velegnet for begyndere, der gerne vil lære svampene at kende. Årstiden er den rigtige til at finde svampe, men vejret spiller altid en rolle for, hvor god sæsonen bliver.
Vi går en rundtur i skoven, som normalt huser fine spisesvampe - men også giftige arter kan dukke op, og dem er det særlig vigtigt at kunne genkende. De fundne svampe bliver gennemgået af en svampekender, så du ikke risikerer at tage noget forkert med hjem. Medbringer du eftermiddagskaffe, kan den nydes under den afsluttende gennemgang.
Husk kurv og kniv, evt. en svampebog, og tag praktisk fodtøj på - der kan være fugtigt visse steder.
Søren Vinding











