Bat Night 2026
Den 24. august afholdes "International Bat Night" verden over, og i Søgaard Skov i Sønderjylland markeres dagen med en flagermustur arrangeret i samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden, Dansk Flagermus Forening (DaFlaF) og DN Sønderborg. Turen finder sted lørdag den 24. august kl. 21.30 til ca. 23.00.
Dansk Flagermus Forening fortæller undervejs om de mange arter, der lever i skovområdet, deres biologi og foreningens arbejde med at registrere og beskytte de flyvende pattedyr. Danmark har 17 arter af flagermus - tre er kritisk truede og tre yderligere truede.
Med flagermusdetektorer lytter vi os frem til områdets flagermus i mørket, og med termisk udstyr vil det, afhængig af vejret, også være muligt at se dem flyve over søen. Søgaard Skov er udpeget som et hotspot for flagermus.
Alle interesserede er velkomne. Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding. Kontakt: Andreas Andersen.











