Sensommertur i Strødam reservatet- venteliste
Strødamslaboratoriet, Hillerød
Strødamreservatet ejes af Jarlfonden og er normalt lukket for offentligheden - både af hensyn til dyrelivet og den forskning, der foregår. På denne tur får et begrænset antal deltagere adgang.
Reservatet ligger i den sydvestlige del af Grib Skov, lige vest for Gadevang, og rummer et varieret landskab med enge, søer, moser og gammel løvskov - noget af den har ligget urørt som naturskov i mere end 175 år. Det rige dyreliv skyldes blandt andet de mange hule og døende træer, som i normal skovdrift ville være blevet fældet. Undervejs vil der være mulighed for at høre om fuglelivet, andre dyr, planter og svampe samt den forskning, der foregår i reservatet.
Mødested er Strødamlaboratoriet, Gadevangsvej 109 B. Der er få parkeringspladser ved laboratoriet, men også parkeringsmulighed ved kirken og forsamlingshuset i Gadevang. Stierne kræver godt fodtøj og kan ikke passeres med barnevogne eller klapvogne. Hunde må ikke medbringes af hensyn til dyrelivet.
Deltagerantallet er begrænset til 30, og det er først til mølle. Tilmelding og afbud sendes til Michael Liesk på mail.











