Skovbadning for begyndere - Valby Hegn
Turen foregår i langsomt tempo gennem et mindre skovområde, primært på stier og for det meste i stilhed. Ved at åbne op for alle fem sanser - lugte, føle, smage, se og høre - og trække den friske luft dybt ind, får kroppen lov til at slappe af.
Undervejs øver vi os i at lytte til naturen og sidde stille. Vi sanker lidt, lærer om skoven vi går i, og ved et smukt sted holder vi pause med en varm kop "Tur-te" og hjemmebag, mens vi taler om vores oplevelser. Bente vil give eksempler på, hvordan man finder sin egen tilgang til skovbadning og lettere kan praktisere det fremover.
Regelmæssig skovbadning på 2-4 timer ugentligt kan bl.a. afhjælpe stress og angst, forbedre søvn og styrke immunforsvaret.
Medbring: påklædning efter vejret (gerne regntøj), dagtursrygsæk, krus til te, siddeunderlag og vandtætte vandresko. Max. 20 deltagere.











