Årsmøde 2026 for Hørsholm afdeling
Hørsholm-afdelingen afholder årsmøde 2026 i henhold til Danmarks Naturfredningsforenings forretningsorden.
Mødet indledes med et oplæg om et aktuelt emne - indholdet er endnu ikke fastlagt. Denne del er åben for alle, også ikke-medlemmer, og forventes at vare cirka en time.
Derefter følger den mere formelle del, hvor DN i år også inviterer ikke-medlemmer med naturinteresse til at deltage. Som noget nyt opfordrer foreningen interesserede til at bidrage i konkrete opgaver i naturen i samarbejde med den lokale bestyrelse - det kan fx være affaldsindsamling eller arrangementer for børn.
Selve bestyrelsesvalget er forbeholdt DN-medlemmer. Den siddende bestyrelse håber på tilgang af nye kræfter med lyst til at arbejde for naturen lokalt og nationalt. Interesserede kan på forhånd kontakte formand Bo Madsen for at høre nærmere.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens årsberetning.
3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.
4. Forslag fra medlemmer.
5. Eventuelt.
Medlemsforslag, der ønskes sat under afstemning, skal fremsættes skriftligt over for afdelingens formand senest en uge før mødet. Afstemninger skal være skriftlige, hvis et fremmødt medlem anmoder om det.











