Hvad er

KlimaCafé1: Fra Vækstsamfund til Livssamfund

man, 26. oktober 2026 · 17:00 — 19:00

Aarhus

KlimaCafé1:  Fra Vækstsamfund til Livssamfund — Aarhus

Hvornår begyndte vi at forveksle et godt liv med mere forbrug? Og hvordan blev vækst til samfundets vigtigste målestok?

Det er udgangspunktet for Lise Coermann Mathiesens foredrag, hvor hun sætter fokus på en række grundlæggende misforhold i det moderne samfund. Vækst var oprindeligt et ord for livets udfoldelse - i dag måler vi det i økonomisk aktivitet og ressourceudtræk. Det skaber et fortvivlende paradoks: jo mere succesfuldt samfundet bliver på sine egne præmisser, desto større bliver presset på naturen.

Foredraget rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at indrette et samfund, hvor det vigtigste ikke er at producere og forbruge mere, og Lise Coermann Mathiesen gennemgår både muligheder og udfordringer ved en grøn omstilling til et bæredygtigt livssamfund.

Arrangementet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening Aarhus og Aarhus Biblioteker-DOKK1.