Guidet tur i Kragelund Mose
I Kragelund Mose er naturforvaltningen i høj grad overladt til store planteædere - kvæg, bøfler, heste, geder og svin - der former landskabet og skaber betingelser for et varieret plante- og dyreliv. På den guidede tur går vi rundt i området og ser nærmere på dyrenes effekt på naturen, fuglelivet og botanikken. Mosen huser blandt andet djævelsbid, rundbladet soldug, klokke-ensian, otteradet ulvefod, tormentil, angelik, kattehale og galtetand.
Vi kommer tæt på dyrene i deres naturlige omgivelser, og undervejs byder DN Billund på kaffe og kage.
Turen finder sted tirsdag den 1. september 2026 kl. 18.30. Vi mødes mellem ejendommene Staushedevejen 39-41, 6621 Gesten - parkering i vejsiden eller efter anvisning. Husk vejrpassende tøj og godt fodtøj; deltagerne skal være godt gående.
Der er begrænset antal pladser. Tilmelding sker på mail - du er tilmeldt, når du får svar. Hvis turen er overtegnet, oprettes der venteliste til en kommende tur.











