Fjordens Dag i Roskilde Havn
Roskilde Havn og Kællingehaven, Roskilde
Roskilde Oplevelseshavn og Fjordhave samt DN Roskilde inviterer til Fjordens Dag på Roskilde Havn og i Kællingehaven den 6. september kl. 11-14. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
I Kællingehaven kan du låne grej og gå på fangst efter fjordens dyr - frivillige hjælper med at bestemme arterne og fortæller om deres rolle i fjorden. Der er også kig på levende krabber og en forklaring på, hvorfor de er et problem længere oppe i fjorden.
Ved udstillingsbygningen Tangloppen fortæller frivillige fra Fjordhaven om dyrkning af blåmuslinger og muslingernes betydning for fjordens miljø. En musling åbnes og undersøges, og der serveres smagsprøver på muslinger.
Arrangementet er støttet af Nationalpark Skjoldungernes Land.











