Art Hour: Kunst, krig og oprør fra Weimarer Republik til Murens Fald
ARoS - Auditorium, Niveau 3, Aarhus · gratis for ARoS-medlemmer
Oplægget tager udgangspunkt i Tysklands turbulente historie og undersøger kunstens evne til at udtrykke tilslutning eller modstand over for de politiske normer og værdier, der til enhver tid har hersket.
I begyndelsen af det 20. århundrede var Berlin et moderne mekka for ekspressionistisk vildhed og dadaistisk nonsens - korthårede kvinder, ildsjæle, fortabte sjæle og en desillusioneret krigsgeneration, der druknede deres sorger i dans og vold. 50 år senere kiggede punks og kunstnere i den delte by tilbage og forsøgte at genfinde gnisten fra den kultur, nazierne havde ødelagt.
Arrangementet er gratis og eksklusivt for ARoS-medlemmer med årskort. Du må gerne tage en ledsager med - også gratis.
Mødested: Niv. 3, Auditoriet.











