Johnny Dall og Fredagsbar
fre, 18. september 2026 · 19:30
Osted Kulturhus, Lejre · 75 kr.
Johnny Dall afsluttede sin svendeprøve som kok og aftjente derefter værnepligten - ved tilfældighedernes spil på Kongeskibet Dannebrog, hvor han fik ansvaret for Marinens kabys. Efter tre års tjeneste skiftede han til Luftfartsselskabet Sterling Airways som steward.
I 1970 kontaktede Hofmarskallatet ham med tilbud om en stilling under Civillisten som hofkok med ansvar for alle hoffets arrangementer på Kongeskibet Dannebrog. Det indebar planlægning af officielle besøg, indkøb til togter og en del uforudsete forløb.
Johnny fortæller om sit liv til lands, til vands og i luften, svarer på spørgsmål og deler ud af sine mange erfaringer fra et langt og varieret arbejdsliv.











