Tanker om mad og autisme
1. Hovedbiblioteket, Randers · 50 kr.
I foredraget sætter Louise Egelund Jensen fokus på, hvorfor så mange med autisme har særlige spisevaner, er kræsne eller afviser mad - og på det påfaldende mønster, at en stor del af dem, der indlægges med anoreksi, viser sig at have udiagnosticeret autisme.
Autistiske personer er overrepræsenteret blandt mennesker med spiseproblemer og spiseforstyrrelser. Som autist med en spiseforstyrrelse giver foredragsholderen sit bud på, hvorfor mad, spisning og spisesituationer kan blive så problematiske, at de udvikler sig til en spiseforstyrrelse. Hun beskriver, hvordan autisme og spiseforstyrrelse påvirker hinanden, og peger på, hvad man kan gøre for at hjælpe, inden et spiseproblem vokser sig større.
Foredraget holdes i Pontoppidans lounge, 2. sal. Spørgsmål kan rettes til Trine Mains.











