Hvad er

Baby SanseTummel & Førstehjælp (baby 1-5 mdr) Hold 1

tir, 3. november 2026 · 09:40 — tir, 8. december 10:30

Prismen, København · 480 kr.

Baby SanseTummel & Førstehjælp (baby 1-5 mdr) Hold 1 — Prismen, København

Baby SanseTummel & Førstehjælp er for babyer på ca. 1-5 måneder og deres (bedste)forælder. Holdet mødes tirsdage i november-december - i alt 6 gange: 3/11, 10/11, 17/11, 24/11, 1/12 og 8/12. Aflyses en gang af underviseren, tilbydes en erstatningsgang 15/12. Hold 1 kører 9.40-10.30 (inkl. 5 min. oprydning/afspritning).

Legen tager udgangspunkt i de ydre sanser (syn, lugt, hørelse, berøring) og de indre sanser (ligevægt, balance, muskel- og ledsans), med særligt fokus på krydsmønstre og maveleje. I løbet af sæsonen arbejdes der bl.a. med massage, begynderkolbøtter, sang, sving & rul, store bolde og farverige tørklæder. Mange af øvelserne sætter også den voksne i bevægelse. Hvert hold indeholder desuden et kort førstehjælpsemne (ca. 5-10 min.), fx fremmedlegemer i luftvejene, feberkramper eller forbrændinger.

Sover din baby, når du møder op? Du kan lave øvelserne med en låne-dukke, få strækøvelser med hjem - eller møde ind på det andet Baby SanseTummel-hold den dag (se flextid nedenfor). Instruktøren er autoriseret fysioterapeut og førstehjælpsinstruktør og kan tilpasse øvelserne, hvis du har udfordringer efter fødslen. Du behøver ikke afvente 8-ugers-undersøgelsen.

Tvillinger kan deltage uden ekstra betaling. Tilmeldte babyer forventes at følge det offentlige vaccinationsprogram. Medbring lås til barnevognen samt et lagen til måtten (eller din egen måtte). Tilmelding er bindende, og der tillægges et gebyr ved billetkøb.

Flextid: Du er tilmeldt hold 1 eller 2, men vælger frit fra uge til uge, hvilket hold der passer bedst. Den deltagende voksne skal kunne acceptere lidt efterfødselssnak og bækkenbundstræning undervejs.

English-speakers are welcome - the teacher will translate whenever needed. See the English summary further down in the original text for key details.

Spørgsmål til indholdet? Kontakt underviser Marianne Mogensen: info@denfriefys.dk - se også denfriefys.dk.