Skovvandring: Planternes historier og naturens magi
Herfølge Bibliotek, Herfølge · 25 kr.
Vi mødes foran et bål ved Påskebjerghytten, inden naturvejleder Signe Friis Jørgensen fører os ud under trækronerne. Turen slutter igen ved bålet med højtlæsning, varm urtete og små bålsnacks inspireret af gamle husråd og kloge koners traditioner. Husk varmt tøj - efterårskulden lader sig ikke trylle væk.
Arrangementet er for voksne.
Heksedage i oktober
I løbet af oktober sætter en række arrangementer fokus på heksens mange betydninger - som urkraft, forfulgt, visdomsbærer, naturkyndig og modstandsfigur.
Heksedage er skabt med bevidsthed om hekseprocessen Køge Huskors, der udspillede sig for 400 år siden og var en af landets mest omfattende, med omkring femten kvinder som ofre. Arrangementerne undersøger heksefiguren i fortid og nutid: de kundskaber, der i dag forbindes med hekse, og hvordan vi kan drage omsorg for hinanden og vores omverden.
Heksedage er skabt af KøgeBibliotekerne, Teaterbygningen og Køge Arkiverne i samarbejde med Køge Museum, Ungekulturhuset Tappen, Køge Kunstforening og andre kulturaktører i Køge Kommune.











