Hvad sker der på marken, når sprøjtningen stopper?
Vallestrup Levende Grundvandspark blev indviet 22. marts 2026 og har ikke været sprøjtet siden. I de kommende år plantes der træer og etableres helårsgræsning for at styrke biodiversiteten og beskytte drikkevandet. Men hvad sker der allerede nu på marken - hvilke arter er dukket op, og hvilke kan vi forvente?
Skovgro og Danmarks Naturfredningsforening Holbæk inviterer til en eftermiddag med vandring, artsregistrering og guidet sansning. Programmet indeholder en velkomst med kort orientering om Skovgro, DN Holbæk og parken, et oplæg om markens smådyr med særligt fokus på biller ved Peter Kirkegaard, en introduktion til Bioblitz-metoden samt en vandring, hvor deltagerne selv registrerer fund. Kirsten Vagn står for guidet sansning, og arrangementet afsluttes med the, en gulerod og en chokoladekiks.
Alle aldre er velkomne. Det anbefales at downloade appen Arter inden ankomst: https://arter.dk/overblik
Læs mere om Vallestrup Levende Grundvandspark på https://skovgro.dk/vallestrup-grundvandspark/ og om DN Holbæk på https://holbaek.dn.dk/











