Besøg vores bod til Klimafolkemødet i Middelfart
Danmarks Naturfredningsforenings "Snakkenaturcafé" er indrettet med fuglesang, duften af skovbund, grønne træer, bløde strandsten og nubrede hasselgrene som ramme for uformelle samtaler om bæredygtigt liv, naturforbundethed, forbrug, vaner og barrierer - og om hvordan vild natur kan hjælpe os på vej. Der er kage, kaffe og te, og du kan gå herfra med dit eget budskab ristet ind på en strandsten.
Kig også forbi sy-værkstedet, hvor du kan lære reparationsteknikker til at give gammelt tøj nyt liv.
Torsdag kl. 14-15 besøger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, cafeen for en snak om, hvordan vi kan skabe et økonomisk system med fokus på menneskelig trivsel inden for de planetære grænser.
Fredag kl. 11-11.45 kommer Pil Christensen (miljø- og naturordfører for Enhedslisten, MF og medforfatter på "Vild natur - den glemte løsning på klimakrisen") forbi for at tale om, hvordan vild natur kan være en del af løsningen på biodiversitets- og klimakriserne. Fredag kl. 15-17.30 holder tekstilkunstner Nina Ferlov fra Middelfart oplæg om udsmykning og upcycling af tekstiler, efterfulgt af en workshop med mulighed for selv at prøve forskellige teknikker.
Arrangementet er tilrettelagt af DN Middelfart i samarbejde med DNs Klimanetværk.











