Hvad er

Knoglesund kost

ons, 9. september 2026 · 19:00 — 21:00

Hovedbiblioteket, Aarhus · 150 kr.

Knoglesund kost — Hovedbiblioteket, Aarhus

Foredrag om kostens betydning for knoglernes sundhed, med konkrete råd til at holde knoglerne stærke hele livet. Arrangementet henvender sig til alle med interesse for knoglevenlig kost - uanset om man har osteoporose eller ej.

Klinisk diætist Mette Borre gennemgår, hvordan knoglerne udvikler sig i løbet af livet, og hvilken rolle kalk, D-vitamin og protein spiller for opbygning og vedligeholdelse. Hun ser nærmere på, hvilke fødevarer der bidrager med disse næringsstoffer, og hvordan de officielle kostråd tilgodeser knoglerne. Derudover giver hun praktiske værktøjer til at beregne madens indhold af kalk og D-vitamin, og hun rådgiver om kosttilskud ved knogleskørhed, tarmens optagelse af kalk samt forskelle mellem kalktyper.

Mette Borre er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital, på en afdeling for sygdomme i mavetarm-kanalen. Hun har bidraget til danske guidelines og artikler om behandling af forstoppelse og irritabel tyktarm, og er medforfatter til bl.a. "Rigtig god fordøjelse", "Low FODMAP Diet - giver ro i maven" og "Toptrimmede tarm".

Der er god tid til spørgsmål, og midtvejs holdes en pause, hvor man kan møde andre deltagere og den lokale bestyrelse. Arrangeret i samarbejde med FOF. Lokale: Lille Sal.