Sæt turbo på din livsglæde med "Rulle"Marie Laursen
Borbjerg Hvam Kultur og Fritidscenter, Borbjerg · 249 kr.
Marie Holm Laursen, kendt som "RulleMarie", er født med Osteogenesis Imperfecta - medfødt knogleskørhed - og har haft omkring 500 knoglebrud gennem livet. Alligevel vælger hun konsekvent livet til, fællesskaberne og oplevelserne frem for at beskytte sig selv.
I foredraget deler hun konkrete øjeblikke, der har formet hendes syn på livsglæde: det fald ud af kørestolen i 2013, der næsten kostede hende livet; aftenen hun dansede sig til et brækket arm og ben og valgte at blive på dansegulvet; og morgenen hun brækkede et ribben af at hikke til morgensang. Med ærlighed og humor viser hun, at livsglæde ikke handler om at undgå udfordringer, men om hvordan vi møder dem.
Foredraget sætter fokus på fire temaer: modet til at leve fuldt ud også når det er svært, troen på at livsglæde kan eksistere side om side med modgang, vigtigheden af at række ud frem for at stå alene - og hvordan vi bedst tackler berøringsangst og fordomme over for mennesker, der skiller sig ud.
Marie Holm Laursen blev landskendt gennem TV2-dokumentaren "Pigen med knogler af glas" og har holdt en TEDx Talk om sin historie. Hun har tidligere modtaget stående bifald hos bl.a. Hadsten Rotary Klub, Ærø Kommune og FOF Sønderjylland.











