Hvad er

Sig dav til en krokodille – besøg af Pangea Dyrepark

lør, 31. oktober 2026 · 11:00 — 12:00

Biblioteket Kilden, Herlev

Sig dav til en krokodille – besøg af Pangea Dyrepark — Biblioteket Kilden, Herlev

To dyrepassere fra Pangea Park kommer på besøg med nogle af parkens dyr i bagagen. Pangea Park er en lille, familievenlig dyrepark med mange forskellige dyr - herunder en lang række krybdyr.

På programmet er blandt andet en vestafrikansk dværgkrokodille (verdens mindste krokodilleart), en slange og en ugle. Dværgkrokodillen er truet i naturen, men Pangea Park har fået dem til at yngle og bidrager dermed til at bevare arten. Krokodiller og slanger er desuden vekselvarme dyr, der skal lades op for ikke at slukke helt - et træk der passer fint ind i bibliotekets efterårstema "Sluk".

Børnene kommer tæt på dyrene og hører om dem direkte fra dyrepasserne. Arrangementet er for nysgerrige børn fra 5 år.