Syng for fred – og bliv en del af verdenskoret Sing for Unity
Hovedbiblioteket i Aalborg, Aalborg · gratis
Sing for Unity afholdes på FN's Internationale Fredsdag med Nordjysk Vokalensemble som stamkor. Koret, der er stiftet i 2015 og består primært af organister, kirkesangere og rutinerede korsangere fra hele Nordjylland, dirigeres til daglig af Kristian Melchior - men denne dag er det Hanne Møller, der leder korprogrammet og fællessangen. På programmet står bl.a. "What a Wonderful World" og andre sange om fred og fællesskab, herunder sange fra Højskolesangbogen.
Finn Reske-Nielsen, formand for FN-Forbundet i Aalborg, bidrager med fortællinger fra sine næsten 40 år i FN (1977-2013) - om organisationens rolle inden for fred og sikkerhed, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling.
Efter koncerten og fællessangen tager kunsthistoriker Anne-Lise Schou deltagerne med på en kort vandring til gavlmalerier i nærheden af Hovedbiblioteket.
Arrangementet er gratis og foregår i lokalet Arkaden.











