Hvad er

Fælles Frø Frøbank

man, 7. september 2026 · 12:00 — tor, 15. oktober 11:00

Kvarterhuset, København · Gratis

Fælles Frø Frøbank — Kvarterhuset, København
Gratis adgang

Frøbanken har holdt sommerferie og er klar igen - denne gang til at modtage høstede frø fra forårets beplantninger. Du finder den på balkonen på Kvarterhusets 1. sal.

I foråret kunne man hente hjemmehørende frø - arter der har hørt til i den danske natur i mange tusinde år, og som er nøje udvalgt som gode bidrag til byens insekter, bier og mennesker. Frøene er siden blevet plantet i grøftekanter, fortovssprækker og måske i din egen gård eller altankasse. Når planterne er afblomstret og begynder at visne, er det tid til at høste de nye frø og aflevere dem i frøbanken, så alle kan hente igen til foråret.

Medbring de høstede frø i en beholder eller et glas. I frøbanken finder du mærkater, hvor du skriver hvilke frø glasset indeholder.

Fælles Frø har i alt fem frøbanker på Amager: Kulturhuset Islands Brygge, Kvarterhuset, Børnekulturhus Ama'r, Solvang Bibliotek, Bibliotekshuset på Rodosvej og ved Naturværkstedet Kløvermarken. Projektet er et samarbejde mellem foreningen TinkerTank, Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Kulturhuset Islands Brygge og Børnekulturhus Ama'r, og er støttet af Københavns Kommunes Biodiversitetspulje.