Nat i Naturpark Mølleåen
Stenløse · 25 kr. pr. deltager
Lørdag d. 5. september til søndag d. 6. september inviterer Naturpark Mølleåen, Claus Nar spejdergruppe og Farum Orienteringsklub til overnatning på lejrpladsen i Nyvang - tæt ved Klevads Mose og Mølleåen. Arrangementet henvender sig til alle, uanset erfaring med friluftsliv.
Du kan overnatte i shelter, lavvu, hængekøje, bivuak eller telt og låne udstyr, hvis du ikke har dit eget (hængekøje, telt, lavvu, tarp, liggeunderlag og sovepose). I løbet af eftermiddagen og aftenen er der aktiviteter som båloptænding, snitteaktiviteter, orienteringsløb, refleksløb i mørket, natbingo, pandekager på bål og historiefortælling - samt vejledning i at færdes og overnatte i naturen.
Maden laves fælles over bål: aftensmad lørdag (med kød eller vegetarisk) og brød samt grød til morgenmad søndag. Alle hjælper til med tilberedning og opvask. Brænde, vand og alt køkkenudstyr er inkluderet. Pris: 25 kr. pr. deltager, inkl. aftensmad, morgenmad, saftevand og snacks.
Medbring: tøj efter vejret (varm trøje, regntøj, hue, varme sokker), pandelampe eller lommelygte (10 pandelamper til udlån), sovepose og liggeunderlag (kan lånes), samt tallerken, kop og bestik.
Transport: Bus 334, Holte st. - Stenløse st., stop ved Farumvej 127. Parkering ved Ganløse Ore, Farumvej 127. Fra busstoppested/p-plads er der ca. 10 min. gang gennem skoven til lejrpladsen. Der er et multtoilet ved lejrpladsen.
Et par uger inden arrangementet udsendes en infomail med program og huskeliste. Mødested: https://maps.app.goo.gl/Hx5XpdaSCWwEhaxb6 - kontaktperson: Jacob Nøhr Schubart.











