Bål, bæver og fisketur ved Møllesøen
Aftenen ved Møllesøen byder på aktiviteter for både børn og voksne. Naturstyrelsens naturvejledere står for programmet, som bl.a. inkluderer smagning af en ret lavet med hjortekød og en guidet tur for at spotte bæverne i området.
Program
- Kl. 17: Velkomst og intro til området og aftenens program
- Kl. 17.15-18.00: Fortælling om kronhjortene i området og fælles opstart af vildtgryde
- Kl. 18.30: Bævertur med naturvejleder - vandring på ca. 3 km
- Kl. 20.30: Bævertur med naturvejleder - vandring på ca. 3 km
Hele aftenen er der aftenfisketur ved søen, hvor børn kan forsøge at fange fisk eller signalkrebs, snitteværksted, bål-konkurrence ('brænd en snor' på tid) og mulighed for at lave bålmad. Kl. 22 siger Naturstyrelsen tak for aftenen, men man er velkommen til at blive og opleve natten i naturen.
Praktisk
Tag tøj efter vejret og aftentemperaturen. Medbring mad til grill eller bålgryde - der er 3 bålsteder, og pladsen deles. Naturstyrelsen sørger for brænde, bålriste og bålpander; alt andet skal du selv have med. Der er toiletter og adgang til drikkevand på stedet.
Kontaktperson: Lykke Elmose (Naturstyrelsen Vestjylland). Følg med i eventuelle ændringer på: https://natinaturen.dk/arrangementer/baal-baever-fisketur-ved-moelsesoeen











