Hvad er

Nydelse og neurogastronomi

lør, 26. september 2026 · 12:00 — 12:40

Hovedbiblioteket, Aarhus · Gratis

Nydelse og neurogastronomi — Hovedbiblioteket, Aarhus
Gratis adgang

Hvorfor får duften af nybagt brød minderne til at vælte frem? Hvorfor løber munden i vand ved synet af en citron, før vi har smagt den? Og hvorfor sætter et måltid sig i kroppen som mere end bare ernæring?

Læge og lugtesansforsker Alexander Wieck Fjældstad fra Aarhus Universitet og kok Rasmus Bredahl tager udgangspunkt i forskning og gastronomisk praksis, når de sætter fokus på smag, duft og neurogastronomi. Smag er langt mere end det, tungen registrerer - den formes af duft, syn, lyd, tekstur, minder, forventninger og den sammenhæng, vi spiser i. Samtalen kommer bl.a. ind på, hvorfor den samme ret kan smage forskelligt alt efter stemning og selskab, hvad der sker når lugte- eller smagssansen forandres eller forsvinder, og hvordan viden om hjernen kan bruges til at skabe måltider, der vækker nysgerrighed.

Samtalen modereres af videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen og er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.

Lokale: Rampen