Hvad er

Kunst på Barsel x Lyden af Clara Mosconi

ons, 4. november 2026 · 10:00 — 11:30 ✨ Ny

Gasværket, Roskilde · gratis entré

Kunst på Barsel x Lyden af Clara Mosconi — Gasværket, Roskilde

I samarbejde med Kunst på Barsel inviterer Gasværket til lyttesession og kunstnersamtale med Clara Mosconi - i et format tilpasset dig, der er på barsel med baby på armen.

Clara Mosconi står bag lyd- og videoinstallationen Between Two Tongues (2026), som lytter til de udtryk i sproget, der falder uden for det skrevne ord: stemmer, pauser, misforståelser og de øjeblikke, hvor ordene ikke slår til. Clara er selv nybagt mor, og i samtalen udfolder hun sit arbejde om identitet, flersprogethed og tilhørsforhold - herunder hvordan vores første møder med sprog begynder længe før, vi selv kan tale.

Der bredes tæpper ud, serveres formiddagskaffe, te og snacks, og lydniveau, tempo og rum tilpasses både babyer og forældre. Udstillingen har trapper, så barnevogne anbefales parkeret under den store sejldug i Gasværkets indegård - kunstværterne holder øje og giver besked, hvis en baby vågner derude.

Lyttesessionen er del af udstillingen Lyden af, som præsenterer værker af bl.a. Hajra Waheed, Hanne Lippard, Julian Abraham 'Togar', Emeka Ogboh, Cally Spooner, Francesco Fonassis, Arendse Krabbe og Annika Kahrs. Udstillingen er skabt i samarbejde med Moderna Museet Malmö og støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet, Knud Højgaards Fond, OCA, Italian Council, Det Obelske Familiefond, Sound Environment Center (Lunds universitet), Art Music Denmark, Dansk Komponistforening, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og Ernst B Sund Fonden.