Hvad er

De danske udvandrere til Amerika – forfatteraften med Jesper Bugge Kold

ons, 18. november 2026 · 19:00 — 21:00 ✨ Ny

Stoholm Bibliotek, Stoholm Jyll · 95 kr.

De danske udvandrere til Amerika – forfatteraften med Jesper Bugge Kold — Stoholm Bibliotek, Stoholm Jyll

I efteråret 2026 afslutter Jesper Bugge Kold sin romantrilogi om de danske udvandrere til Amerika. Med udgangspunkt i de tre bøger fortæller han om de cirka 300.000 danskere, der emigrerede fra 1850 og frem - et tal svarende til omkring 10 % af Danmarks samlede befolkning på det tidspunkt.

Inspirationen til trilogien kom fra Jespers egen slægtning Peter Julius Christensen, der i 1879 forlod Danmark for Amerika. Hans breve ligger til grund for historien om Johanne og Jens, en dansk familie, der samme år udvandrer i håbet om et bedre liv. Serien består af "Hvor vinden vender", "Hvor ilden brænder" og "Hvor rejsen ender".

Jesper Bugge Kold debuterede i 2014 med "Vintermænd", som var nomineret til BogForums Debutantpris og siden har opnået bestsellerstatus i både USA og Tyskland. I 2021 udgav han "Pigen fra det store hvide skib" sammen med Mich Vraa, og året efter fulgte de to op med "Tre dage i april". Kold er født i 1972, opvokset i Rødovre og bor nu på Sydfyn. Han har en kandidatgrad fra IT-Universitetet i København og arbejder til dagligt på et bibliotek.

Arrangementet er et samarbejde mellem Stoholm Kirkes Menighedsråd, Ældre Sagen Fjends-Karup, Sport på Tværs og Borgerforeningen v/Trivselspiloterne, og afholdes med støtte fra Statens Kunstfond.