Hvideslægtens hovedgård i Kirke Fjenneslev
Sorø Bykontor, Sorø · 100 kr.
Foredragsholder er museumsinspektør og middelalderarkæolog Martin Pavón fra Museum Vestsjælland.
De fleste ved, at Hvideslægten har sine rødder i Kirke Fjenneslev, og at deres hovedgård lå lige nord for landsbykirken - i dag markeret med en mindelund. Knap så kendt er Nationalmuseets udgravninger på stedet i 1891, hvor man undersøgte en kælder fra et beboelseshus, der har huset Asser Rig og Inger samt deres sønner Absalon og Esbern Snare m.fl.
Aftenens foredrag handler om netop disse udgravninger. Martin Pavón gennemgår selve udgravningsforløbet og sætter resultaterne i forhold til den nyeste arkæologiske og historiske viden om Fjenneslev, Hvideslægten, stormandsgårde og landsbyer fra vikingetid og middelalder.
Lokale: Multisalen. Spørgsmål om foredraget rettes til kontakt@asserrigshus.dk











